“Der er ikke meget SAS kan gøre som modforanstaltning, udover at holde Eurobonus stærk så meget som muligt”
Lufthansa har dog et modtilbud til guld- og diamantmedlemmerne, ”Vi er i gang med at forberede os på at tilbyde et ’statusmatch’ fra Eurobonus til Lufthansas fordelsprogram Miles & More på attraktive vilkår. Flere detaljer vil komme i de kommende måneder,« skriver den tyske luftfartsgigant i en mail til avisen.
“Det er et ret forventet træk fra Lufthansa. Mange skandinaver flyver Lufthansa for at komme ud i verden og har brugt Eurobonus til at samle point, selvom de flyver Lufthansa. Nu vil Lufthansa sikre sig, at disse kunder bliver hos dem og tilbyder derfor samme status hos dem, som du ville have haft, hvis du var medlem af Miles & More fra begyndelsen,« skriver Alexis Barnekow, CEO for Chatflights i en mail til Rejsenyheder og fortsætter:
”Der er ikke meget SAS kan gøre som modtræk, udover at holde Eurobonus stærk så meget som muligt. Hvis Eurobonus bliver ved med at være et attraktivt loyalitetsprogram, kan de, der tidligere fløj med Lufthansa, overveje at være med i forandringen og begynde at flyve mere med f.eks. KLM eller Delta.”
Skiftet sker i forbindelse med, at SAS får nye ejere i form af Air France-KLM.