Annons:

Lufthansa Group lægger stor ordre på langdistancefly

Lufthansa Group moderniserer deres langdistancefly og lægger en ordre på i alt 40 fly hos Boeing og Airbus. Derudover sælger de også 6 fly.

Lufthansa Group har lagt en ny ordre på samlet 40 nye fly af Boeings 787-9 og Airbus A350-900 langdistancefly hos de to flyproducenter.

20 Boeing 787-9 og 20 Airbus A350-900 fly skal erstatte koncernens firemotorede fly. Det nye fly vil blive leveret mellem 2022 og 2027.

– Ved at erstatte firemotorede fly med nye modeller lægger vi et bæredygtigt fundament for vores fremtid. Ud over omkostningseffektiviteten af A350 og B787, var de betydeligt lavere CO2-emissioner af denne nye generation af langtrækkende fly også afgørende for vores beslutning om at investere. Vores ansvar for miljøet bliver mere og mere vigtigt som et kriterium for vores beslutninger, siger Carsten Spohr, koncernchef i Lufthansa Group.

Købet af de 40 nye fly er værdisat til 12 milliarder dollars. Lufthansa Group meddeler, at de har reduceret prisen signifikant. De nævner dog ikke, hvor meget flyene er købt for.

Sælger fly
Lufthansa Group meddeler også, at koncernen sælger seks af sine 14 Airbus A380-fly tilbage til Airbus. De vil blive tilbageleveret i 2022 og 2023. Lufthansa Group fortæller i pressemeddelelsen, at de ikke ønsker at angive prisen på tilbagekøbet, men de nævner, at det skyldes økonomiske årsager.

Det er heller ikke angivet, hvilket flyselskab under Lufthansa Group, der modtager de nye fly. De meddeler, at det vil blive offentliggjort senere.

Lufthansa Group ejer flyselskaberne Lufthansa, Eurowings, Germanwings, Swiss- og Edelweiss Air, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Lufthansa Cargo.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.