Annons:

Lufthansa Cargo indgår strategisk samarbejde med China Post

Lufthansa Cargo og China Post har indgået i et stratetisk samarbejde.

I går skrev Lufthansa Cargos topchef, Peter Gerber, under på en aftale med det statslige kinesiske postvæsen, China Post. Han mødtes med deres viceformand, Li Xiong, i Beijing for at skrive under på en aftale om et stratetisk samarbejde.

Det udvidede samarbejde betyder ifølge Lufthansa Cargo, at de kommer til at have et Boeing 777F-fragtfly på en rute mellem Shanghai og Frankfurt.

Det strategiske samarbejde kommer efter et længere samarbejde mellem de to parter:
– I de senere år har samarbejdet mellem China Post og Lufthansa Cargo nydt godt af konstant vækst. E-handlen er i en fortsat livskraftig udvikling. Både China Post og Lufthansa Cargo opgraderer og udvikler forretningsmodellen. Under konceptet om ”Joint Freight Operation” har begge parter nået frem til øget konsensus om kapaciteten. Sammen vil vi opbygge en mere stabil og omfattende kanal for transporten af post mellem Kina og Europa, fortæller Li Xiong.

Lufthansa Cargo er et underselskab af det tyske nationale flyselskab, Lufthansa, og leverer fragt via luftfart.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.