Luftens lavprisselskaber er de store vindere efter coronakrisen. Discountoperatørerne har kapret masser af passagerer, efter at pandemien har sluppet sit tag i industrien.
Flere af de store selskaber i lavprisklassen flyver i dag markant mere, end de gjorde før covid-19. Helt i front ligger irske Ryanair og ungarske Wizz Air, som nu flyver 10-20 pct. mere end i 2019, da ingen havde hørt om covid-19.
Derimod halter de store netværksselskaber fortsat markant efter det tidligere niveau. Det gælder store koncerner som Lufthansa Group, Air France KLM og IAG med British Airways som omdrejningspunkt. Også kriseramte SAS flyver aktuelt meget mindre end i samme periode for tre år siden. Passagertabet er mellem 10 og 20 pct., og dermed er der på kort tid sket en markant forskydning af magtbalancen i den europæiske flytrafik.
»Lavprisselskaberne står i dag langt stærkere. De har under krisen været i stand til at købe fly og investere i fremtidig vækst. Derfor klarer de sig bedst,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Tal fra den europæiske flyvekontroltjeneste, Eurocontrol, viser, at lavprisselskaberne i 2022 stod for 32,5 pct. af alle flyvninger, mens andelen i 2018 var på 30,3 pct.Hvis man udelukkende ser på trafikken på de europæiske ruter, er udviklingen endnu mere markant. Ifølge den internationale analysevirksomhed Centre for Aviation, CAPA, udbyder lavprisselskaberne 47 pct. af sæderne på disse ruter. Før covid-19 var andelen på 41,5 pct.Målt på passagertal står discountoperatørerne endnu stærkere. De har nemlig en større belægning, og de sælger dermed en større del af sæderne end netværksselskaberne.
»Lavprisselskaberne har dygtigt og målrettet udnyttet momentum til at kapre markedsandele, og de kommer ikke til at opgive den fordel, de har opnået,« siger Hans Jørgen Elnæs, konsulent og luftfartsekspert med en fortid som chef hos Ryanair i Skandinavien.
Der er flere årsager til, at lavprisselskaberne er blevet styrket betydeligt i de seneste år.
Forretningsmodellen er særdeles fleksibel, så de kunne skære dybt i aktiviteter og omkostninger, da coronakrisen lukkede grænserne. Det begrænsede de økonomiske tab, og de kunne hurtigt skalere op, da restriktionerne ophørte, og rejselysten vendte tilbage. Lavprisselskaberne har allerflest fritidsrejsende på flyene, og det er den gruppe af passagerer, som er vendt hurtigst tilbage. Rejselysten hos forbrugerne hobede sig op under coronakrisen, og da det blev muligt, ville de hurtigt ud at rejse.
Derimod har erhvervslivet under nedlukningerne lært at benytte videomøder som alternativ til fysiske møder. Forretningsfolk rejser markant mindre, og det rammer især netværksselskaberne. Discountoperatørerne har heller ingen oversøiske rejsemål. Især den interkontinentale trafik til Asien er stadig hårdt ramt af restriktioner, så netværksselskaberne mangler fortsat den trafik.
Også i Danmark har lavprisselskaberne åbnet en række nye ruter. Ryanair åbnede i foråret en ny base i Billund Lufthavn, hvor trafikken er øget markant. Wizz Air og spanske Vueling flyver også mere fra danske lufthavne end før coronakrisen.
»Min optimisme har ikke været større i 25 år, og vi ser betydelige vækstmuligheder. Flytrafikken har været lukket ned i op mod to år, men nu vil folk tilbage i flyet og rejse mere,« sagde Michael O’Leary, topchef i Ryanair gruppen, for nylig på et videomøde med Eurocontrol.
Ifølge Jacob Pedersen har de aggressive lavprisselskaber meget lave omkostninger og kan konkurrere hårdt på prisen.
»Det presser netværksselskaberne, og ikke mindst SAS, som kæmper for at gennemføre besparelser og effektiviseringer,« siger Jacob Pedersen.
SAS oplyser, at man er forberedt på øget konkurrence fra lavprisselskaberne. »Vi konkurrerer allerede med dem på mange ruter. Men fritidstrafik handler ikke udelukkende om pris. Det er også vigtigt, at vi har høj punktlighed, har de rigtige tidstabeller, flyver til de store lufthavne og flere andre elementer,« siger Alexandra Kaoukji, pressechef i SAS. Hun fremhæver, at SAS er i fuld gang med at omstille virksomheden til en anden virkelighed efter pandemien med flere fritidsrejsende og færre forretningsrejsende. SAS Forward planen skal således reducere flyselskabets omkostninger med 7,5 mia. svenske kr. årligt. »Dermed bliver vi et konkurrencedygtigt selskab, som kan levere attraktive priser og et stort netværk af ruter,« siger Alexandra Kaoukji.