1,1 milliarder kroner.
Så stor er den samlede bøde, som netop er landet hos lavprisflyselskaberne easyJet, Ryanair, Vueling og Volotea.
Den er blevet udstedt af det spanske ministerium for sociale rettigheder og forbrugeranliggender. Det konkrete beløb, hver selskab skal betale, vides dog ikke.
Sammen med bøden kommer også et forbud mod at pålægge passagerer ekstra gebyrer for carry on-bagage eller gebyrer for at reservere sæder ved siden ad hinanden.
Det sker som resultat på en undersøgelse, der blev iværksat sidste sommer skriver Berlingske.
Regeringsundersøgelsen så blandt andet på bekymringer omkring manglende gennemsigtighed fra flyselskabernes side med hensyn til den endelige pris på tjenester, når man booker online.
Undersøgelsen blev sat igang efter klager fra forbrugerorganisationer over den »misbrugende praksis«, som flyselskaberne gør brug af.
Den spanske luftfartsforening (ALA), der repræsenterer flyselskaberne, er lodret uenig i bøderne og kalder dem »ude af proportioner«.
Foreningen understreger samtidig, at praksis med at fastsætte egne priser er lovlig, og at sanktionerne i sidste ende kan gå ud over forbrugeren.
Det begrundes med, at det kan tvinge alle passagerer til at indgå aftale om håndbagagetransport, selvom de ikke har brug for det:
»Forbrugeren vil være hovedofferet for denne indblanding fra ministeriet for sociale rettigheder, forbrugeranliggender og Agenda 2030 i det europæiske indre marked og friheden for tariffer beskyttet af europæisk lovgivning.«