Annons:

Langt færre omkom i flyulykker i 2019

Der var fem færre flystyrt i 2019 i forhold til 2018. Det medførte, at antallet af omkomne flypassager i flyulykker blev halveret sidste år.

257 mennesker døde i otte store flyulykker i 2019. Det er langt færre end 2018, hvor 534 mennesker omkom i 13 større ulykker.

Mens der i 2018 var 0,3 flyulykker pr. 1 million flyvninger, blandt store fly i kommerciel trafik, faldt andelen til 0,18 sidste år. Det viser en rapport fra konsulentfirmaet To70.

I 2019 skete der dermed en ulykke med dødeligt udfald pr. 5,58 millioner flyvninger, viser rapporten.

Sidste års værste flyulykke skete i marts i Etiopien, hvor et Boeing 737 MAX-fly med 157 mennesker ombord styrtede ned. Alle omkom.

I 2017 var der kun to større flyulykker, der kostede i alt 13 menneskeliv.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.