Annons:

Kritiseret Boeing-direktør forsvarer sikkerheden

Den amerikanske flyproducent Boeing forsvarer deres sikkerhed efter, at de etiopiske myndigheder erklærede, at piloterne på ulykkesflyet fulgte alle Boeings sikkerhedsregler.

Piloterne på det nedstyrtede Boeing 737 Max 8-fly den 10. marts fulgte alle reglerne, da de havde problemer med at styre flyet, som gentagende gange dykkede ned og endte med at styrte. Det viser en ny etiopisk havarirapport.

– Besætningen udførte gentagne gange alle procedurerne, som er fastlagt af flyfabrikken. Men de var ikke i stand til at kontrollere flyet, siger Etiopiens transportminister, Dagmawit Moges, på et pressemøde. Det skriver Ritzau.

Få timer efter var Boeings administrerende direktør ude og meddele, at han stadig har stor tillid til sin kriseramte flymodel:

– Vi forbliver sikre på den grundlæggende sikkerhed i 737 MAX. Alle, der flyver på den – passagererne, besætning og piloterne, herunder vores egne familier og venner – fortjener det bedste. Når MAX-flyet vender tilbage til skyerne med software-ændringen til MCAS-funktionen, vil det være blandt de sikreste fly nogensinde, skriver Dennis Muilenburg i en meddelelse.

Ved styrtet i Etiopien døde alle 157 mennesker om bord på flyet. Den 29. oktober styrtede et til fly af samme flymodel i Indonesien, hvor 189 mennesker mistede livet.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.