En tidligere ejer af Københavns Lufthavne blev tilbudt at købe et canadisk pensionsselskabs aktier i lufthavnen. Men inden en eventuel handel kunne komme på tale, skulle medinvestorerne i København Lufthavne først spørges.
Det skriver Sunday Times ifølge Finans.dk
Ifølge den britiske avis havde canadierne været i dialog med den australske kapitalfond, Macquarie, men havde samtidig givet medaktionærer 30 dage til at tage stilling til, om de ville købe Ontarios aktier som led i en aftale om forkøbsret.
Den australske kapitalfond købte første gang en andel af Københavns Lufthavne i 2005 og var aktionær frem til 2017.
Macquarie afviser over for Finans at kommentere oplysningen. Det samme gør ATP, mens det ikke er lykkedes at få en kommentar fra det canadiske pensionsselskab, Ontario Teachers Pension Plan.