Berlingske skriver i dagens businessudgave:
Det er ikke blot passagerer, piloter og SAS selv, der er glade for, at luftfartsselskabet har landet en aftale til at afslutte piloternes strejke.
Også i Københavns Lufthavn er der lettelse over, at det største luftfartsselskab i lufthavnen inden længe flyver igen.
»Afslutningen på strejken i SAS er virkelig godt nyt,« siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, i en skriftlig kommentar.
»Det har været en meget usikkerhed tid – for de rejsende, for SAS og for de – ansatte. Nu må det handle om at få alle de rejsende afsted – både ud og hjem – og få genskabt en normal, travl rejsesommer. Det glæder vi os til,« siger han.
Han kalder det »strategisk vigtigt«, at SAS kommer på vingerne igen, da det nordiske selskab står for knap en tredjedel af trafikken i Københavns Lufthavn. Det er i langt overvejende grad SAS, der driver trafikknudepunktet, lyder det.