Annons:

KLM’s helt nye Airbus A321neo lander i København

Fornyelse af flåden er noget af det vigtigste for, at KLM kan nå sine bæredygtighedsmål. Fra den 26. august tager flyselskabet endnu et vigtigt skridt med fokus på bæredygtighed, kundeoplevelse og komfort. KLM sender Airbus A321neo på vingerne. Flyet nedbringer CO2-udslippet med op til 15 procent.

-Flådefornyelse er en meget vigtig byggesten i vores strategi om at reducere CO2-udslippet. 21 procent af vores flåde består i dag af den nye generation af flytyper. Vores mål er at nå 64 procent i 2028. Disse nye flytyper reducerer brændstofforbruget og CO2-udslippet med 15 procent og afgiver samtidig 50 procent mindre støj, siger Maria Hagelberg, ansvarlig for bæredygtighed hos Air France og KLM North Europe.  
 
I løbet af de kommende år vil KLM, i samarbejde med Transavia introducere 100 nye fly for at skabe en moderne europæisk flåde med reduceret udslip. Den først Airbus A321neo blev sat i drift i december 2023 af Transavia Netherlands. Fra den 26. august lander flyet i København og indsættes på en daglig afgang Amsterdam – København – Amsterdam.
-Øget brug af bæredygtigt flybrændstof (SAF) indgår også i vores strategi, da SAF kan reducere CO2-udslippet med op til 75 procent i forhold til fossilt brændstof. I de seneste to år har Air France og KLM været den største aftager af SAF på globalt plan. I 2023 brugte vi 80.000 ton SAF, hvilket svarer til 16 procent af den totale SAF-produktion. Sidste år gik imidlertid kun tre procent af alt produceret SAF til luftfarten. Vi har brug for flere investeringer i SAF-produktion, ikke mindst i Skandinavien, siger Maria Hagelberg.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.