Annons:

Kina som feriedestination trender blandt danskerne

Tal fra momondo viser at Kina som feriedestination trender nemlig blandt danskerne, der er nysgerrige efter at rejse til landet, baseret på flysøgninger til Beijing og Shanghai, som denne sommer er vokset med henholdsvis 33% og 26% sammenlignet med sidste år*. Og der er gode nyheder for danskere, der ønsker at rejse til en af de to destinationer, Shanghai er nemlig faldet i flypris med -27% og Beijing med -24%, sammenlignet med sidste år.

Per Christiansen, rejseekspert hos momondo kommenterer: “Kina åbnede først helt op for rejsende uden nogen restriktioner i august 2023, og det er sandsynligvis med til at forstærke stigningen i søgninger, men efterspørgslen for rejser til landet er også øget, når man ser bort fra landets nedlukning. Ser vi tilbage på tiden før covid-19, har danskerne i år søgt 24% mere på flyrejser til Kina sammenlignet med 2019**.”

Interessen for rejser til Kina afspejler også en generel tendens til at udforske nye og anderledes destinationer. Kina er en hel verden i sig selv – med en enestående kulturarv, der byder på meget mere, end man måske først aner. Her finder man alt fra bjergfyldte naturlandskaber til overdådige ferieresorter, og et køkken, der spænder lige så vidt som landet selv. Alt i alt er Kina en destination fyldt med kontraster og muligheder for unikke oplevelser.

Om data
*Data for flyrejser i sommeren 2014 er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 01-11-2023 – 15-03-2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 15-06-2024 og 15-09-2024 sammenlignet med samme søge- og rejseperioder i 2023. Priserne er gennemsnitlige for returflyvninger på economy. Procentsatserne er omtrentlige.

**Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk i perioden 01-01-2024 – 15-05-2024 for afrejse fra enhver dansk lufthavn mellem 15-06-2024 og 15-09-2024 sammenlignet med samme søge- og rejseperioder i 2019.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.