Annons:

Juni bragte SAS længere fra antallet af rejsende fra før corona. Det viser ny trafiktal.

Sideløbende med at SAS og piloterne i juni varmede op til den strejke, der i juli er blevet en realitet, måtte SAS sande, at antallet af rejsende i juni ikke kom i nærheden af niveauet før corona.

Tværtimod bevægede SAS’ antal rejsende sig længere væk fra niveauet i 2019 end i maj.

Det viser trafiktal fra SAS, der er udsendt onsdag.

Juni har i mange år været den måned, hvor der er flest rejsende med SAS. Det er indtil videre også tilfældet i år.

Men sammenlignet med maj bevægede SAS sig i juni længere fra det antal af rejsende, som man havde i de samme måneder i 2019, der er det seneste år før coronaepidemien satte flybranche i stå.

Samlet var SAS omkring 675.000 rejsende under sit 2019-niveau i maj, mens forskellen var omkring en million rejsende i juni.

Selv noterer SAS sig, at juni i år oplevede et lavere salg af nye billetter i slutningen af juni. Selv forbinder SAS det faldende billetsalg med udsigten til en mulig strejke fra piloterne.

I sin kommentar til trafiktallene skriver SAS:

– Varslet om en strejke fra SAS Scandinavia-piloternes fagforening begyndte at påvirke vores bookinger mod slutningen af måneden.

– Vores kunder, der i lang har længtes efter at rejse, fik deres planer forstyrret midt i sommerens højsæson, hvor vi så frem til at flyve med passagerne.

Det fremgår ikke, om faldet dækker over biletter med afgang i juni, eller om det er tale om fremtidige rejser.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.