”Det store fokus på bæredygtighed bruger vi i vores arbejde. Fx i pressebearbejdningen, hvor vi stort set altid har en bæredygtig vinkel på vores aktiviteter. Vi prioriterer også de turoperatører, som har en bæredygtig profil, og som henvender sig til de samme målgrupper, som dem vi bearbejder,” siger Ghita Scharling Sørensen, VisitDenmarks markedschef i Italien og Frankrig.
”Bæredygtig er blevet en vigtig parameter, når man holder ferie. Heldigvis viser rapporten også, at Danmark bliver opfattet som et attraktivt og miljøvenligt rejsemål, og det kan blive en konkurrencefordel,” siger Dennis Englund, VisitDenmarks markedschef i Storbritannien