Vindstødene, der er målt til op mod 150 kilometer i timen, har aflyst hundredvis af fly i Storbritannien og efterladt tusindvis af passagerer strandet.
Det skriver The Independent UK.
Det er anden dag, hvor den voldsomme storm har indført restriktioner på knudepunktet Heathrow Lufthavn, der er Storbritanniens travleste lufthavn.
British Airways har aflyst mere end 100 korte internationale flyvninger og 30 indenrigsflyvninger.
Mediet oplyser ligeledes, at mindst 20.000 flypassagerer kommer til at blive ramt af aflysningerne.
Stormen Darragh har været særdeles voldsom og har kostet to personer livet, som er blevet ramt af træer, der er faldet som følge af stormen.
Millioner af mennesker i Wales og det sydvestlige England er ligeledes blevet beordret til at holde sig inden døre.