Annons:

Hotelkoncern bag femstjernet hotel udvider deres tilstedeværelse i Norden

Hotelkoncernen bag det femstjernet hotel på Christianshavn udvider deres tilstedeværelse i Norden. Det sker med lanceringen af NH Collection Helsinki Grand Hansa, der vil åbne i første kvartal i 2024.

Hotelejer og -operatør med en stor portefølje af hoteller og feriesteder tilføjer deres anden ejendom til det nordiske marked. Projektet omfatter renovering af to historiske bygninger i samarbejde med Ylva.

Minor Hotel, der er en international hotelejer, -operatør og -investor med mere end 530 hoteller i 56 lande i Asien, Stillehavsområdet, Mellemøsten, Afrika, Det indiske Ocean, Europa, Sydamerika og Nordamerika, annoncerer den kommende lancering af sin første ejendom i Finland – det femstjernede NH Collection Helsinki Grand Hansa. Det sker som en del af ekspansionsplanerne i regionen.

Hotellet er lige nu under opførelse i samarbejde med Ylva og forventes at åbne i første kvartal i 2024. Det vil blive Minor Hotels anden ejendom i Norden efter åbningen af NH Collection Copenhagen i 2021. Det nye hotel i Helsinki vil kombinere to af byens mest ikoniske og genkendelige bygninger: Kaleva-bygningen (kendt som hotel Seurahuone) og det nye studenterhus (hjemsted for det berømte Hansa Hotel fra 1924 til 1968) samt en nyere tilbygning. Den gennemgående renovering af de to eksisterende bygninger og opførelsen af den tredje bygning udføres af Ylva og er i den afsluttende fase. Når NH Collection Helsinki åbner næste år, vil det kunne tilbyde 224 moderne værelser, en restaurant, en lobbybar, en tagterrasse med en spektakulær 360 graders udsigt over det centrale Helsinki, et omfattende spa- og fitnessområde samt ni møderum og eventlokaler.

Det nye NH Collection kommer til at ligge på hovedgaden i Helsinki, Mannerheimintie, foran hovedbanegården. Med kun 25 minutter i bil og 33 minutter med tog fra lufthavnen, er det et perfekt sted for forretningsfolk og rejsende, der ønsker at bo i hjertet af byen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.