Annons:

Hongkong lufthavn aflyser alle afgange mandag

Efter protester i Hongkong lufthavn nu har stået på i fire dage i træk, aflyser de alle flyafgange mandag.

Myndighederne i Hongkong aflyser alle fly mandag. Det skriver Ritzau.

De fly, der er på vej mod lufthavnen, og de fly, der allerede har annonceret deres afgang, får lov til at lande og lette i lufthavnen. Omkring 5.000 demonstranter befinder sig i passagerterminalen.

Demonstrationerne i lufthavnen har nu stået på i fire dage i træk. Samlet set har voldsomme protester i Hongkong været i gang i ti weekender i træk.

Demonstranterne protesterer mod et lovforslag, der gør det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse i Kina. Forslaget er nu lagt på is, men demonstrationerne fortsætter, da de kræver, at Hongkongs siddende regeringsleder, Carrie Lam, træder tilbage.

Flyselskabet Cathay Pacific, som har base i Hongkong, falder på børsen, efter at Kinas regering forbød de ansatte, der støtter protesterne, i at flyve til fastlandet. Flere af flyselskabets ansatte har nu sluttet sig til demonstrationerne.

 

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.