Annons:

Hollandsk flyselskab vil gøre Karup-rute rentabel med små fly og stram forretningsmodel

AIS Airlines, der fremover skal flyve fra Midtjyllands Lufthavn, vil ikke modtage samme støtte som den tidligere operatør, men forventer alligevel at kunne gøre ruten økonomisk bæredygtig.

Den nye operatør på flyruten mellem København og Karup i Midtjylland har skruet forhåbningerne til indenrigsruten i vejret.

Det fortæller den kommercielle direktør hos AIS Airlines, Nicole Scheffer, i et interview med MobilityWatch.

I det hollandske flyselskab mener man nemlig, at lige præcis den forretningsmodel, som selskabet bruger, passer perfekt til ruten mellem Karup og København.

”Vi er et lille selskab, og derfor kan vi ikke tage de her store chancer, hvis vi ikke har regnet på det og virkelig tror på, at det kan blive en succes,” siger Nicole Scheffer, som dog er bevidst om, at der altid er en risiko forbundet med at oprette en nye rute.

”Det er et leap of faith, men vores forretningsmodel er anderledes end den tidligere operatørs. Den er mere lean and mean,” fortsætter hun og understreger, at man har skåret forretningen ind til benet.

Selskabet har valgt at drive den med så få ansatte som muligt og har eksempelvis ikke kabinepersonale på flyene.

Samtidig fokuserer AIS Airlines på hurtig indtjekning og pålidelige afgange og ankomster, hvilket direktøren mener passer godt til behovet for erhvervskunderne, der er rutens primære kundegruppe.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.