Annons:

Højere brændstofpriser får Ryanairs overskud til at styrtdykke

Ryanairs overskud i tredje kvartal er faldet med 93 procent til 14,8 millioner euro, viser regnskab.

Højere omkostninger til brændstof har gjort ondt på luftfartsselskabet Ryanair i tredje kvartal.

Selskabets regnskab for perioden viser, at overskuddet efter skat er faldet med 93 procent til 14,8 millioner euro. Det svarer til godt 110 millioner kroner.

Det er sket, til trods for at omsætningen i samme omgang er vokset med 17 procent til 20 milliarder kroner. Kigger man i stedet på den ni måneder lange periode som helhed, tegner der sig et lidt andet billede. Det har nemlig været et regnskabsår med to ansigter.

I begyndelsen blev det således til overskud i milliardklassen, og selskabet kunne konstatere, at efterdønningerne fra coronaperioden nu endeligt var fortid.

Samlet set er omsætningen oppe med 26 procent, og overskuddet er vokset med 39 procent sammenlignet med de samme ni måneder året før.

Det skriver Berlingske

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.