Annons:

Høje temperaturer fører til lavere hotelpriser

I De Forenede Arabiske Emirater har høje temperaturer ført til, at hotellerne har sænket priserne for fortsat at tiltrække turister.

På det seneste har både Dubai og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater målt temperaturer på godt 40°C. Temperaturer, der ikke er helt usædvanlige for regionen i juni og juli, men som heller ikke er ideelle til turisme.

En analyse foretaget af Smith Travel Research (STR) – bredt anset for at sætte det globale benchmark for markedsanalyser ved at samle data fra mere end 82.000 hoteller verden over – viser, at luksushoteller i regionen reagerer på varmen ved at sænke prisen på deres værelser.

I Dubai var gennemsnitsprisen per hotelnat i juni og juli for eksempel 250 amerikanske dollars (ca. 1.700 DKK). En reduktion på 42,5 procent i forhold til den årlige gennemsnitspris for perioden, som er 435 amerikanske dollars (ca. 3.000 DKK).

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.