Annons:

Her rejser børnefamilier hen denne vinter – og det er ikke Gran Canaria

Historisk set er danskerne valfartet til De Kanariske Øer i årets kolde måneder. Men Gran Canaria har fået stærk konkurrence denne vinter. De danske børnefamilier rejser nemlig i stedet til Emiraterne. Og særligt Ras al Khaimah trækker fra i kapløbet om at blive årets vinterfavorit blandt dem, der rejser med børn. Det skriver Apollo Rejser i en pressemeddelelse

En kold og våd sommer og en vinter, der kom alt for pludseligt, har for alvor påvirket danskernes rejselyst. Særligt børnefamilierne er for alvor ramt af trangen til at rejse ud til sol på næsen og sand mellem tæerne. Apollo Rejser melder dermed om en samlet stigning i rejsesalget på 10 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Men stigningen lyder på hele 30 pct. blandt dem, der rejser med børn eller teenagere.

Mens De Kanariske Øer, traditionen tro, ligger helt i top på den generelle liste over vinterens mest populære destinationer, er det Emiraterne, der lokker familierne mest. Næsten halvdelen af dem, der har bestilt en rejse til Emiraterne med Apollo denne vinter, rejser således med børn. Til sammenligning udgør børnefamilier 20 pct. af Apollos rejsende til De Kanariske Øer.

“Emiraterne har i flere år markeret sig som en vinterfavorit blandt familier, der rejser med både store og mindre børn. Og det er ikke svært at pege på hvorfor. Det er en kort rejse, der er solgaranti, og der er førsteklasses hoteller. Og så er der, ikke mindst, et vildt udbud af sjove aktiviteter, forlystelsesparker og museer, som gør det til et ægte ferieparadis for dem, der rejser med børn – uanset børnenes alder. Derudover får man utroligt meget ferie for pengene, fordi priserne på all inclusive er svære at finde lignende andre steder,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Ras al Khaimah er et hit
Hos Apollo er det dog ikke verdensmetropolen Dubai, som familier primært rejser til. Det er i stedet det mere ukendte Ras al Khaimah. Og det er måske ikke så overraskende, når man tænker på, at Ras al Khaimah er langt mere tilbagelænet end sine naboer, der lokker med imponerende skyskrabere og masser af verdensrekorder. Sammenlignet med det er stemningen i Ras al Khaimah langt mere afdæmpet, og prisniveauet er samtidig noget lavere. Desuden er turen til både Dubai og Abu Dhabis storslåede seværdigheder kort.

“I Ras al Khaimah får familier det bedste fra begge verdener, fordi man ikke behøver at bo midt i ingenting, og samtidig kan man sagtens inkludere en dagstur eller to. Derudover rummer emiratet nogle helt uforglemmelige oplevelser, som for eksempel verdens længste zipline. Et absolut must for større børn,” anbefaler Glenn Bisgaard.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.