Annons:

Her er lufthavnene, der er hårdest ramt af forsinkelser – og hvordan du undgår dem

Selvom flyforsinkelser generelt er faldet siden sidste år, kæmper flere populære lufthavne stadig med mange forsinkede afgange. En ny dataanalyse fra momondo afslører, hvilke destinationer der er mest påvirkede i de travle sommerrejsemåneder

London topper listen over lufthavne med flest forsinkelser, hvor både Gatwick og Heathrow skiller sig ud med over halvdelen af flyafgangene, der ikke overholder tidsplanen: 57 % af afgange fra Gatwick og 49 % fra Heathrow er forsinkede med 30 minutter eller mere. Det viser nye tal fra rejsesøgemaskinen momondo.

Italien er også hårdt ramt, hvor både Rom og Bergamo er blandt de 10 mest forsinkede lufthavne i Europa. Populære feriedestinationer som Antalya i Tyrkiet og Palma de Mallorca i Spanien har ifølge momondos dataanalyse også en højere andel af forsinkede afgange sammenlignet med mange andre destinationer.

Billund Lufthavn er Danmarks mest forsinkede lufthavn
I Danmark er det Billund Lufthavn, der har flest forsinkelser, hvor næsten hver fjerde afgang (23 %) er forsinket. Københavns Lufthavn følger tæt efter med hver femte flyvning (21 %), der afgår senere end planlagt. Dog klarer danske lufthavne sig generelt bedre end andre europæiske lufthavne, hvor andelen af forsinkede flyvninger ofte er højere.

”Generelt ser vi, at de større lufthavne og byer oftere rammes af forsinkelser – sandsynligvis på grund af den komplekse logistik disse steder. Men rejsende kan selv påvirke deres chance for at lette til tiden ved at vælge afgange tidligt om morgenen,” siger Per Christiansen, rejseekspert hos momondo.

Ifølge dataen kan det godt betale sig at vælge en tidlig afgang, hvis du vil mindske risikoen for forsinkelse:

”Hvornår du flyver, gør en forskel. Tidlige afgange er statistisk set mere præcise. Fly mellem kl. 06:00 og 07:00 har i gennemsnit kun 8 % forsinkelser, mens tallet stiger til 34 % for afgange kl. 19:00, 20:00 og 22:00. Så for at mindske risikoen for at sidde fast i lufthavnen, kan det være værd at overveje både destination og afrejsetidspunkt,” siger Per Christiansen og fortsætter:

”Analysen fra momondo viser også, at mindre lufthavne som Aalborg og Aarhus typisk oplever færre forsinkelser end de større som Billund og Københavns Lufthavn. Flere flyvninger betyder ofte flere forsinkelser, så ved at vælge en mindre lufthavn kan man reducere ventetiden. Derudover er flyvninger mindre tilbøjelige til at blive forsinkede i juni (21 %) og august (18 %) sammenlignet med den travleste sommermåned, juli (25 %).”

Oversigt over nogle af de mest søgte sommerdestinationer blandt danskere på momondo med den største procentdel af forsinkede flyvninger:

Lufthavn

By

Gennemsnitlig forsinkelse (min)

Andel af forsinkede afgange (%)

Palma de Mallorca (PMI)

Mallorca, Spanien

36

45

Nice Côte d’Azur Lufthavn (NCE)

Nice, Frankrig

34

46

Málaga–Costa del Sol Lufthavn(AGP)

Málaga, Spanien

31

39

Athens International Lufthavn (ATH)

Athen, Grækenland

33

46

Humberto Delgado Lufthavn (LIS)

Lissabon, Portugal

33

45

Leonardo da Vinci–Fiumicino Lufthavn (FCO)

Rom, Italien

39

57

Charles de Gaulle Lufthavn (CDG)

Paris, Frankrig

32

44

Gatwick Lufthavn (LGW)

London, Storbritannien

37

57

John F. Kennedy International Lufthavn (JFK)

New York, USA

37

45

Istanbul Lufthavn (IST)

Istanbul, Tyrkiet

31

35

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.