Annons:

Grønlandsk flertal: Ny lufthavn betyder selvstændighed fra Danmark

Konklusionen fra de grønlandske politikere viser et flertal for lufthavnspakken. Flere mener, det er et skridt tættere på selvstændighed for landet.

Den nye lufthavnspakke i Grønland vil betyde, at landet er et skridt tættere på selvstændigheden fra Danmark. Det mener flertallet, der har stemt for lufthavnspakken.

Torsdag aften stemte politikerne i Grønland for renovering af deres lufthavne og yderligere mindst en ny lufthavn i landet.
Det glæder det socialdemokratiske regeringparti, Siumut:
– Disse investeringer er nødvendige for at skabe udvikling og nye indtægter. Derfor er disse investeringer nødvendige for, at vi kan få øget selvstændighed, lyder det fra Siumuts ordfører, Karl-Kristian Kruse, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Danmark har garanteret et lån på minimum 450 mio. kr. til lufthavnspakken, som betyder, at vi her hjemme får en ejerandel på 33,3 procent.

Oppositionen synes, det lyder som det stik modsatte, og er et skridt længere væk fra løsrivelse fra Danmark:
– Vi er ved at sælge vores land til den danske stat, fortæller kritikeren Hans Enoksen fra Partii Naleraq, der tidligere på året forlod regeringen netop på grund af denne lufthavnsstrid.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.