Med direkte fly til Los Angeles, San Francisco, Washington og Boston foruden New York og nyligt annoncerede Orlando og Fort Lauderdale-ruter, vil Norse Atlantic Airways betjene flere amerikanske destinationer fra Gatwick end noget andet flyselskab denne sommer.
Fra 1. juni vil selskabet tilbyde op til seks flyvninger om ugen mellem London Gatwick og Washington DC, fra 30. juni vil der være daglige flyvninger mellem London Gatwick og Los Angeles, fra 1. juli vil der være tre ugentlige flyvninger mellem London Gatwick og San Francisco , og fra 2. september vil der være fem ugentlige flyvninger mellem London Gatwick og Boston.
En vigtig milepæl
– At vi nu til sommer kan fejre at blive den største spiller inden for direkte flyvninger til destinationer i USA fra London Gatwick til sommer markerer en markant milepæl for de rejsende. Lanceringen af nye ruter til Los Angeles, San Francisco, Washington og Boston giver udover vores allerede populære direkte fly til New York, Orlando og Fort Lauderdale/Miami vores rejsende større valgfrihed, fleksibilitet og værdi, siger Bjørn Tore Larsen, CEO i Norse Atlantic Airways.
Betydelig investering
– Vi har foretaget en betydelig investering i vores britiske flyselskab, som har base i London Gatwick Airport, og nu beskæftiger over 370 kolleger der, siger han.
– Jeg er meget glad for, at vi holder vores løfte om at gøre det muligt for passagerer at rejse længere, samtidig med at vi stimulerer efterspørgslen og skaber konkurrence på det transatlantiske marked. Dette vil i sidste ende gavne rejsende og bidrage til øget beskæftigelse på begge sider af Atlanten. Vi ved, at både fritidsrejsende og forretningsrejsende har ventet på offentliggørelsen af vores fulde sommerprogram, og vi ser nu frem til en travl sommerperiode, slutter Bjørn Tore Larsen.