Annons:

Første retrofittede Emirates A380’er går på vingerne

Det første Emirates A380-fly, der er nyindrettet som en del af flyselskabets retrofit-program til 14 milliarder kroner, er blevet indsat på ruten mellem Dubai og Londons Heathrow-lufthavn

Det nyindrettede A380-fly byder på Emirates’ nyeste interiør på alle klasser, inklusive 56 Premium Economy Class sæder på hoveddækket og helt nye, friske farver på både gulvtæpper, vægpaneler, sæder m.m.

På det øverste dæk har First- og Business Class-sæderne fået Emirates’ nyeste cremefarvede læderindtræk og en lysere træfinish. Emirates’ karakteristiske ghaf-træmotiv går ligeledes igen i hele interiøret, inklusive håndstencilerede paneler i den efterhånden ikoniske First Class Shower Spa.

Det næste Emirates A380-fly, der står i kø til en solid make-over, er A6-EUW, og det arbejde forventes at være afsluttet i slutningen af denne måned.

Hver enkelt retrofitopgave er et stykke velkoreograferet ingeniør- og montørarbejde, klik her for at se en timelapse-video af projektet.

Efterhånden som programmet skrider frem, vil ingeniører arbejde parallelt på 2 fly. Det betyder, at et fly i flåden vil blive taget ud af drift hver ottende dag og overført til Emirates Engineering-faciliteter. I 2024 vil alle 67 A380-fly, der er er en del af retrofitprogrammet, være tilbage i drift. Emirates vil derefter begynde arbejdet på deres 53 Boeing 777-fly. Flyselskabet forventer at afslutte retrofitprogrammet i 2025.

For at kunne præstere det største kendte flyrenoveringsprogram i luftfartshistorien har Emirates rekrutteret 190 nye projektmedarbejdere og 48 eksterne partnere og leverandører, som også har ansat hundredvis af specialister til opgaven.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.