Det vurderer Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker i Sydbank, over for Børsen.
»Der har været problemer et stykke tid, men billedet har udviklet sig værre, end jeg havde regnet med for to måneder siden. Kapaciteten kan ikke følge med efterspørgslen, så vi vil se dyrere flybilletter til sommer,« siger han.
Amerikanske Boeing har fra årets start været centrum i flere kritiske sager om fejlbehæftede fly, der tvinger dem til at blive på jorden.
Det drejer sig blandt andet om en række forskellige fejl i motorer, der bevirker, at omkring 3.000 fly skal til eftersyn frem mod 2026.