”Som et ægte østrigsk flyselskab har vi ‘Premium’ i vores hjerter. Med udvidelsen af Premium Economy Class vil vi tilbyde bedre rejsekomfort til endnu flere passagerer på langdistanceruterne,” siger CCO Michael Trestl. “Premium Economy appellerer til alle dem, der ønsker lidt mere komfort og service på de lange ture, men stadig vil flyve prisbevidst.”
Udvidelsen vil blive gennemført i første kvartal af 2022. Med sommerfartplanen i 2022 vil de tre B767 -fly, der primært betjener destinationer i Nordamerika, flyve med den nye kabinekonfiguration.
Kernen i Premium Economy Class er et sæde som blev specielt fremstillet til Lufthansa Group, og som giver passagererne mere benplads og komfort på deres rejse sammenlignet med Economy Class. På Premium Economy bydes på velkomstdrink og passagererne kan nyde en tre- til fire-retters menu ombord. Blandt de øvrige fordele kan nævnes amenity kit samt to stykker in-checket bagage.