SAS har ansat svenske Louise Bergström som ny Vice President of Investor Relations i flykoncernen.
Det nye medlem af koncernledelsen kommer fra finanssektoren, hvor hun hidtil har arbejdet i en tilsvarende stilling i Bluestep Bank. Før det havde hun tilsvarende stillinger i bl.a. SBAB og Intrum.
I en pressemeddelelse skriver SAS, at Bergström vil tilføre ”værdifuld erfaring” indenfor kontakten med investorer i koncernen, og henviser til hendes mere end 10 år lange erfaring fra tilsvarende stillinger i finanssektoren, og i internationale banker.