Annons:

SAS-kunder mistænkes for fusk med bonuspoints

Svenske skattemyndigheder vil tvinge SAS til at indlevere oplysninger om bonuskunder med det særlige Diamant-kort.

Det svenske Skatteverket har mistanke om, at kunder, der har et bonus-medlemskab med et tilknyttet Diamantkort, bruger indtjente bonuspoints i forretningsøjemed på private formål, og ikke betaler skat af forbruget.

Derfor vil myndighederne nu tvinge SAS til at indlevere oversigter over kortholdere og deres forbrug af points. Det har SAS hidtil modsat sig, og der har været ført sager om, hvorvidt oplysningerne skulle udleveres ved to svenske retsinstanser, hvor SAS begge gange har tabt. Nu håber flyselskabet at få medhold, når spørgsmålet skal afgøres hos tredje og sidste retsinstans.

Ifølge Skatteverket er det afgørende, at det kan dokumenteres ”hvordan beskatning af forbrug af bonuspoints håndteres”. Hos SAS mener man derimod, at det er den enkelte kortholders eget ansvar at følge de gældende beskatningsregler.

De danske beskatningsregler for brug af bonuspoints er i praksis magen til de svenske, nemlig at privat brug af bonuspoints, som optjenes i arbejdsmæssig sammenhæng, er skattepligtige, når de anvendes til private formål.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.