Ruterne er blandt de mest populære på det skandinaviske flyselskabs oversøiske rutenet, men måtte suspenderes i forbindelse med Corona-pandemien i foråret.
Efter otte måneders pause har selskabet nu søgt de kinesiske myndigheder om tilladelse til at genoptage flyvningerne, og i første omgang har man fået grønt lys til at genstarte Shanghai-ruten. København-Beijing ventes at følge efter som rute i slutningen af oktober.
Efter forårets totale nedlukning er SAS i dag oppe på at have genåbnet i alt 75 destinationer på rutekortet.