Annons:

Pensionerer verdens største Boeing 747-flåde før tid

31 Boeing 747 fly tages ud af kommerciel rutedrift med det samme.

Boeing 747, i britiske flykredse kendt som Queen of the Skies, tages ud af drift hos British Airways ”med øjeblikkelig virkning”. Det bekræfter en talsmand for flyselskabet overfor BBC.

Baggrunden er Corona-krisen, der har gjort flytypen endnu mere urentabel til passagerdrift, angiveligt fordi den mindre rejseaktivitet gør det umuligt at fylde flyene tilstrækkeligt op med passagerer.

British Airways har 31 Boeing 747 fly I passagerflåden, og det var indtil nu hensigten, at flytypen skulle udfases fra 2024.

Når Jumbojetten har forladt British Airways-flåden, vil kernen i flyselskabets flåde være Boeing 787 Dreamliners og Airbus A350 fly.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.