Den nye teknologi betyder, at kunderne kan forbindes med en hastighed, der er op til 20 gange hurtigere, end hvad der tidligere var muligt. Derudover øges båndbredden, hvilket betyder, at ti gange så mange rejsende kan bruge internettet på samme tid, uden at kvaliteten bliver påvirket.
– Vi er meget glade for det fortsatte samarbejde med Anuvu. Efterhånden som den nye teknologi udrulles, vil brugeroplevelsen forbedres markant. Vi arbejder løbende på at udvikle og tilpasse servicen ombord, så den lever op til kundernes ønsker og forventninger. Et stabilt og hurtigt internet er vigtigt for mange af vores kunder, så det er noget, vi prioriterer, siger Christoffer Sundby, koncerndirektør for marketing og kundeservice hos Norwegian i en pressemeddelelse.
Norwegian og Anuvi har samarbejdet siden 2008, og i 2011 var Norwegian det første flyselskab i verden til at lancere wifi på flyvninger i Europa. Den fornyede aftale gælder i syv år.
Teknologien fra Anuvu skal installeres på hele flyflåden og vil ske gradvist over de kommende år. Adgang til et hurtigt og stabilt Wi-Fi giver de rejsende en bedre rejseoplevelse om bord, samtidig med at det giver kabinepersonalet nye og bedre muligheder for dialog med kollegaer og kontaktpunkter i lufthavnene.