Annons:

Norwegian: Langsom vej tilbage

Med godt 113.000 passagerer i juni måned er der fremgang – men lang vej tilbage til normale tilstande.

Juni måned bød på 113.004 passagerer, og dermed en fremgang i forhold til maj, hvor der blev fløjet 73.401 passagerer.

Det er dog stadig langt fra niveauet, inden Corona-krisen satte ind. Til sammenligning havde Norwegian i juni sidste år knap 3,5 millioner passagerer. Og dermed er passagerantallet faldet tæt på 97 procent fra sidste år. I maj var tilbagegangen på 98 procent.

Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker hos Sydbank, mener, at det vil tage flere år, før trafikken er tilbage på det niveau. ”Vi skal formentlig frem i 2022, før man nærmer sig et niveau, som det man har haft. Norwegian er et af de selskaber, der kommer til at være mindre, men som vil være stærkt fokuseret på ikke kun Norge, men også Danmark” siger han.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.