Med Oslo Fogedembedes godkendelse af en norsk rekonstruktionsproces for Norwegian er nu også de norske driftsselskaber, bl.a. Norwegian Air Shuttle ASA i konkursbeskyttelse. Ifølge den norske rekonstruktionsproces skal fogedretten nu udpege et kreditorudvalg, der skal bistå selskabet med det videre rekonstruktionsarbejde.
Fogedretten har, ifølge norske medier, bekræftet at der bliver tale om en ”parallel” rekonstruktionsproces med den konkursbeskyttelse, Norwegian har søgt for en række datterselskaber i Irland. Ifølge retten i Norge vil det være ”i alles interesse”, at en konkurs indgås, da en sådan vil betyde ”helt ubetydelige” udbetalinger til kreditorerne i selskaberne. Norwegians gæld er, ifølge den seneste kvartalsrapport, på 66,8 mia. norske kr. mens aktiverne i koncernen løber op i 9,6 mia. norske kr.