Annons:

Norsk statsminister bakker op om Wizz Air boykot

Erna Solberg (Frp) vil, i lighed med fagforeningsledere, ikke benytte Wizz Air, når selskabet udvider med tre norske indenrigsruter.

”Jeg kommer ikke til at flyve med et selskab, der nægter de ansatte at organisere sig”. Sådan siger Norges statsminister, Erna Solberg, efter at en række norske fagforeningsledere har opfordret til boykot af ungarske Wizz Air, som i starten af november udvider sin tilstedeværelse i Norge med tre nye indenrigsruter.

Wizz Air’s direktør har tidligere forklaret, at netop lavere lønninger til bl.a. kabinepersonale er en væsentlig konkurrencefordel for selskabet, som af flere analytikere spås gode chancer for at udkonkurrere SAS og Norwegian på det norske indenrigsmarked.

Det er faldet de norske fagforeningsledere for brystet, fordi de mener, at Wizz Air decideret nægter medarbejderne at organisere sig. Men det er ikke korrekt, fastslår selskabets norske personaledirektør, Johan Eidhagen. Til norske medier forklarer han, at Wizz Air selv har etableret et samarbejdsorgan – kaldet ”Folkerådet” hvor medarbejderne ”taler ud med ledelsen” om spørgsmål, der vedrører løn og ansættelsesforhold.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.