Det sker med dannelsen af Norse Atlantic Airways, som også tæller Kjos’ mangeårige ven, Bjørn Kise, i ejerkredsen. De to ejer henholdsvis 15% og 12% af det nystiftede flyselskab, hvis hovedaktionær er Bjørn Tore Larsen. Larsen er i Norge kendt som grundlægger af OSM Aviation, der i mange år har fungeret som rekrutteringsvirksomhed indenfor luftfart.
Det nye flyselskab får som hovedsatsning at etablere lavprisruter på langdistance. Noget, både Norwegian og en række andre flyselskaber, gennem tiden er fejlet med, og som har kostet selskaberne dyrt.
I første omgang skal Norse Atlantic Airways tilbyde flyvninger med Boeing 787 Dreamliner-fly fra Europa til USA. Og næste skridt bliver at sætte Asien på landkortet.
Det nye flyselskab arbejder med planer, hvor første fly afgår i midten af december måned 2021. Ifølge avisen Dagens Industri vil Norse Atlantic Airways blive lanceret med en flåde på i alt 12 fly.