”Det er selvsagt en meget trist dag for os alle sammen i Jet Time-familien – den værste dag uden sammenligning i vores 15-årige historie”, lyder det i en skriftlig kommentar fra selskabets direktør, Jørgen Holme, til DR Nyheder.
Ifølge Holme har selskabet tabt henved 800 mio. kr. i omsætning som følge f Corona-krisen, i denne sommersæson, op de mange opsigelser er en konsekvens af, at Jet Time først forventer at sende fly på vingerne igen om adskillige måneder.
Opsigelserne i selskabet kom samme dag som Folketingets partier kunne præsentere en ”luftfartspakke” på 260 mio. kr. Men den offentlige hjælp går udenom charterflyselskaberne.
”Udsigten til en længerevarende specifik hjælpepakke til danske flyselskaber inklusive charterflyselskaber som Jettime er trods megen snak endnu ikke kommet, så vi må handle” siger Jet Time direktøren.