Annons:

Icelandair og Airbus færdiggør ordre på op til 25 Airbus A321XLR-fly

De sikrer ligeledes fire A321LR gennem langvarig leasing fra SMBC Aviation Capital Limited

Den 7. april 2023 underskrev Icelandair og Airbus en hensigtserklæring om køb af Airbus A321XLR-fly. Den endelige købsaftale er nu færdiggjort. Icelandair har afgivet 13 faste ordrer på A321XLR og har købsrettigheder på op til 12 yderligere fly. Leveringerne begynder i 2029. Den aftalte købspris for de 13 fly er fortrolig. Finansieringen af flyene er endnu ikke fastlagt, men selskabet vil undersøge finansieringsmuligheder når leveringsdatoerne nærmer sig.

Selskabet har været i forhandlinger med flyudlejere om en leasing af A321LR-fly og har nu færdiggjort langvarige lejeaftaler med SMBC Aviation Capital Limited på fire nye A321LR-fly, som er planlagt til levering fra Airbus i fjerde kvartal af 2024.

“Vi er meget glade for at kunne meddele, at vi nu har færdiggjort købsaftalen med Airbus. De effektive A321XLR-fly vil yderligere styrke vores forretningsmodel, øge vores fleksibilitet og skabe muligheder for fremtidig vækst samt støtte vores bæredygtighedsindsatser endnu mere. Det første fly er planlagt til levering i 2029, men vi har planer om at have fire Airbus-fly i drift inden sommeren 2025 og har nu sikret lejen af nye A321LR-fly sammen med vores langvarige samarbejdspartner SMBC Aviation Capital Limited,” fortæller Bogi Nils Bogason, CEO for Icelandair Group

“Vi er taknemmelige for, at Icelandair sætter deres lid og tillid til Airbus. Vi er stolte over at byde Icelandair velkommen som en ny Airbus-kunde. Ved at udnytte A321XLR’s enestående ydeevne baner flyselskabet vejen for bæredygtig vækst med stor effektivitet og en betydelig reduktion af CO2-udledningerne,” lyder det fra Christian Scherer, Airbus Chief Commercial Officer og Head of Airbus International.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.