Annons:

Historisk SAS-underskud på 6,7 mia.

SAS fremlægger største underskud i selskabets historie. Mere end to tredjedele af den 14 mia. SEK store kapitalindsprøjtning, selskabet hentede tidligere i år, er tabt.

Med et dundrende underskud på 9,3 mia. SEK – ca. 6,7 mia. danske kroner – har SAS i dag offentliggjort et blodrødt underskud i det forskudte regnskabsår 2019/2020, der sluttede 30. september.

I en regnskabsmeddelelse angiver SAS selv Covid 19 pandemien, og den deraf følgende nedlukning af stort set al luftfart, som årsag: ”Siden begyndelsen af 2020 har coronavirus grundlæggende ændret luftfartsindustrien via globalt pålagte rejsebegrænsninger og generelle bekymringer over for at rejse i den bredere befolkning. SAS er naturligvis ingen undtagelse, og vores kvartals- og årsindtjening blev kraftigt påvirket af den igangværende pandemi,« udtaler selskabets topchef, Rickard Gustafson.

Ifølge regnskabet er flykoncernens omsætning mere end halveret fra godt 46 mia. SEK til 20,5 mia. SEK, og alene i regnskabsårets sidste kvartal er både passagermængden og omsætningen faldet med hele 77%.

SAS-chefen erkender i regnskabsmeddelelsen, at SAS tidligere på året kan have været for optimistisk med hensyn til en forbedring af efterspørgslen på flybilletter. Således udtaler Rickard Gustafsson: ”Efter at have oplevet, at efterspørgslen langsomt blev forbedret i løbet af sommeren, førte et stigende antal covid-19 tilfælde i september og oktober desværre til nye restriktioner i hele Europa, og det reducerede efterspørgslen”.

SAS fik tidligere på året tilført ca. 14 mia. SEK i ny kapital, blandt andet gennem en kapitalindsprøjtning fra den danske og svenske stat.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.