Annons:

EU godkender statsstøtte til SAS

8 mia. på vej, efter at EU-kommissionen har blåstemplet Corona-relateret redningsplan.

Endnu en brik er faldet på plads for SAS, der arbejder på at gennemføre en rekapitaliseringsplan, der skal holde selskabet på vingerne efter Corona-pandemien, og forårets nedlukning af flytrafikken.

EU-kommissionen oplyste mandag, at man har godkendt strukturen i den fremlagte plan, der inkluderer i alt otte mia. kr. i direkte statsstøtte til selskabet. Pengene kommer fra regeringerne i Danmark og Sverige.

EU-kommissær Margrethe Vestager skriver i en pressemeddelelse, at kommissionen har lagt vægt på, at skatteyderne bliver kompenseret i et rimeligt omfang i forhold til den risiko de to lande løber ved at tilføre SAS mere kapital. Hendes vurdering er derfor, at hjælpepakken med de statslige midler ikke er udtryk for ”konkurrenceforvridning”.

Danmark bidrager med størstedelen af statsstøtten nemlig 4,33 mia. kr., mens den svenske stat stiller med 3,6 mia. kr.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.