Annons:

Brussels Airlines tilføjer 8 nye sommerdestinationer

Fra den 27. marts vil Brussels Airlines tilbyde 85 destinationer i sit sommerprogram med fokus på ferie og fritid.

Efter en vinter, som stadig var stærkt påvirket af den globale pandemi, forudser Brussels Airlines en meget travl sommersæson: “ Talene viser tydeligt en stor rejsevillighed. I forhold til sommeren 2021 ser vi også, at passagerer igen begynder at bestille længere i forvejen, især i skoleferien. Spanien, Portugal, Italien og de græske øer forventes at være de mest populære destinationer i denne sommersæson. Derfor er vi glade for at tilføje øerne Lesbos og Samos i Grækenland til vores netværk ” siger Jan Derycke , Head of Network and Planning Brussels Airlines.

Øvrige destinationer er Lanzarote, Chania, Hurghada, Marrakesh, Rabat og München.

For første gang vil Brussels Airlines flyve mellem Bruxelles og München. Flyselskabet overtager morgen- og aftenflyvningerne til og fra München fra Lufthansa for at undgå, at Lufthansas besætninger overnatter på et hotel i Bruxelles. Det belgiske flyselskab vil operere to flyvninger om dagen, mens Lufthansa fortsætter med at operere 5 daglige frekvenser.

På det interkontinentale netværk vil Brussels Airlines genåbne Conakry i Guinea og Ouagadougou i Burkina Faso i Afrika. Selskabet genoptager ligeledes flyvningerne til Washington. I alt tilbyder Brussles Airlines 19 langdistancedestinationer, heraf 17 i Afrika syd for Sahara og 2 i USA

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.