Det er den europæiske sikkerhedsmyndighed, EASA, der har givet tilladelsen til at Boeing 737 MAX flytypen igen kan flyve med passagerer. Dermed mangler Boeing-fabrikkerne fortsat de amerikanske luftfartsmyndigheders godkendelse, men det ventes at den europæiske godkendelse baner vejen for, at også de amerikanske myndigheder godkender flyet til kommerciel flyvning. Boeing 737 MAX blev grounded i 2018, efter to alvorlige ulykker, der kostede 346 mennesker livet.
For at opnå den fornyede sikkerhedsgodkendelse har producenten, Boeing, måttet gennemføre en lang række ændringer af flytypens sikkerhedssystemer. Den seneste ændring, opdateringen af en sensor i flyet, når dog ikke at blive gennemført, inden flytypen kommer på vingerne igen i slutningen af i år; Sensoren bliver efterinstalleret på samtlige fly af typen inden udgangen af 2023.