Passagertallene i Aarhus Airport har slået rekord de første seks måneder af året. Med et samlet passagertal på 257.053 er antallet af passagerer steget med 15 procent i forhold til i 2019. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Airport.
Særligt for udenrigsflyvninger har været i fremgang. I juni var der 43 procent flere flyvninger i forhold til samme måned i 2019 før corona. Her fløj 55.865 personer fra lufthavnen.
Ifølge Lotta Sandsgaard, der er administrerende direktør i Aarhus Airport, er de stigende passagertal et tegn på, at lufthavnen har bidt sig fast som en international lufthavn.
– Vi mærker i særdeleshed en voksende opbakning fra de internationalt orienterede virksomheder i regionen. Det afspejler, at Aarhus som Danmarks næststørste vækstcentrum har brug for en nærtliggende lufthavn, siger hun.
Desuden bruges lufthavne også som punkt for passagerer, der skal fra København og ud i verden.
Også trafikken ind til Aarhus har haft betydning for lufthavnens positive resultat, fortæller Lotta Sandsgaard.
– Aarhus Airport er destinationslufthavn for Danmarks second-city, og trafiktallene reflekterer det potentiale, der ligger i at være placeret 35 minutters kørsel fra en storby.