Atlantic Airways øger i sommeren 2020 antallet af afgange til Færøerne fra Aalborg Lufthavn.
I sommeren 2020 øger Atlantic Airways antallet af afgange til Færøerne fra to til tre ugentlige afgange fra Aalborg Lufthavn. Det giver bedre mulighed for færinger, der er bosiddende i Danmark, for at rejse frem og tilbage men også for alle andre, der ønsker at opleve naturskønne Færøerne.
Der er dermed rig mulighed for at komme ud i den overvældende natur, som både kan opleves fra havet og fastlandet med blandt andet mulighed for vandreture, bådture, lystfiskeri og fuglekiggeri.