Annons:

Feriefyldt påske skød sommerprogrammet i gang

Der var alt i alt 109.138 rejsende gennem Aalborg Lufthavn i marts 2024, med kun 1,4 procent færre rejsende end i samme måned sidste år. Da påsken i år lå i den sidste uge af marts i stedet for i starten af april, var der en tilbagegang i antallet af indenrigsrejsende til København, men samtidig var ferierejser til udlandet i høj kurs for de danske rejsende. Det resulterede i et marts-resultat over forventning og et godt udgangspunkt for sommertrafikkens opstart. Skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

“Ferieblusset skrues op med opstarten af sommerens ruter”

For charter- og udenrigstrafikken var der en samlet fremgang på godt og vel 28 procent i sammenligning med marts 2023. Og med opstart af sommerruter som Napoli og Antalya samt fyldte afgange til blandt andet Malaga, Madeira og De Kanariske Øer, var der skruet godt op for feriestemingen i Aalborg Lufthavn.

– Med en stor vækst i antallet af rejsende til udlandet, har marts oversteget vores forventninger betydeligt. Trods et fald i indenrigstrafikken, kommer vi meget tæt på resultatet for sidste år, hvor der i år har været en endnu større rejselyst til udlandet måneden igennem og særligt op til påsken, hvor ruter til Antalya, Færøerne, Napoli, Amsterdam og Malaga har været eftertragtet, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Spanske feriedestinationer i fokus i årets sommerprogram

Der var 2. påskedag ruteåbning i Aalborg Lufthavn, da de første rejsende kunne sætte kurs mod spanske Girona og den smukke Costa Brava-kyst med Ryanair. Der var i dagens anledning klipning af rød snor, ballonbue og flødeboller til de forventningsfulde rejsende, der havde udsigt til en solrig ferie i det spanske. Med denne nye rute er Spanien det helt store trækplaster i årets sommerprogram – med Alicante, Barcelona, Girona, Gran Canaria, Mallorca og Malaga på rutekortet.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.