Det lykkedes tirsdag SAS at indgå en aftale om en kapitalindsprøjtning med et konsortium af investorer, som fremover bliver den nye ejerkreds i det skandinaviske flyselskab.
I alt henter SAS ca. 8 mia. kr. i ny kapital, omend en del kommer som obligationslån, der senere kan konverteres til aktier.
Bortset fra den danske stat, som var ventet ville være med og som får en ejerandel på 25,8 pct. af aktierne, var der flere overraskelser i investorkonsortiet.
I stedet for amerikanske Apollo blev det en anden amerikansk kapitalfond i form af Castlelake, der bliver den største aktionær i SAS med en ejerandel på 32 pct.
Kapitalfonden er måske ukendt for mange, men faktisk har selskabet en solid historik i luftfartsbranchen.
Den anden store overraskelse på ejersiden var det europæiske flyselskab Air France-KLM, som kommer til at tegne sig for 19,9 pct. af aktierne.
Flyselskabet er selv delvist ejet af den franske og hollandske stat. Samtidig har Air France-KLM i lighed med SAS været hårdt ramt af coronapandemien og har ligeledes en negativ egenkapital.
Læs hele artiklen på MOBILITYWATCH