»Vi har aflyst alle flyvninger ind og ud af Heathrow fredag,« oplyser kommunikationschef i SAS, Alexandra Lindgren Kaoukji, til Dagbladet.
»Vi tager kontakt til berørte passagerer, mens vi afventer mere information om situationen i løbet af dagen.«
Samtidig skriver Ritzau, at andre fly fra København til London og den anden vej også kan blive aflyst i dag på grund af branden og strømsvigtet.
Københavns Lufthavn oplyser således til nyhedsbureauet, at der er 11 afgange til og ankomster fra den engelske lufthavn planlagt.
Ikke alle afgange er aflyst endnu, oplyser den danske lufthavn, så passagerer opfordres til at følge med hos deres flyselskab. Grunden til at ikke alle afgange på nuværende tidspunkt er aflyst, er at man fortsat afsøger muligheder for, om der kan ske ændringer såsom at dele af lufthavnen Heathrow kan åbne igen.
Hører man ikke noget, skal man møde op i lufthavnen.
Heathrow Lufthavn, en af verdens mest travle, oplyser, at kunder i England ikke skal tage ud til lufthavnen netop nu.