Annons:

Europas flyselskaber er i dyb krise og flere kæmper for at overleve

Det er langtfra kun SAS, der er i dybe økonomiske problemer. Også Europas øvrige flyselskaber har massive problemer

I følge en artikel i dagbladet Børsen står flere af Europas største flyselskaber lige nu over for en krise, der er større end efter terrorangrebet i USA 11. september 2001.

Egenkapitalen er væk

ICA der er moderselskab for bl.a. British Airways, Aer Lingus og Iberia, fik under coronapandemien en redningspakke med nye lån for 5,5 mia. euro og frisk egenkapital for 2,7 mia. euro. 2021 betød massive underskud og selskabets egenkapital er nu reduceret til 846 mio. euro, mens gælden er vokset til 33,6 mia. euro. Og alene i 1. kvartal tabte selskabet yderligere 787 mio. euro, hvilket betyder at egenkapitalen i praksis er væk.

Endnu værre er det gået for Air France – KLM, der alene lever på kreditorernes nåde, for egenkapitalen var ved udgangen af marts på minus 4,2 mia. euro. Selv et af Europas stærkeste flyselskaber, Lufthansa, har massive problemer. I årets første 3 måneder lød underskuddet på godt eb halv mia. euro.

Det er ikke kun de traditionelle nationale flyselskaber, der kæmper. Alene i år er Ryanairs aktiekurs faldet med 24%, mens Easyjet er faldet med 36%. SAS aktiekurs er i år blevet 61% mindre værd.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.