Annons:

Europæisk luftfart er hårdt ramt, netop som industrien skulle blomstre

Den internationale luftfartsorganisation IATA afviser, at der bliver kaos i lufthavnene henover sommeren. Det er ellers præcis det, som flere advarer om.

Det kan synes paradoksalt skriver Finans.

Efter to år med nedlukninger og en bundfrossen luftfartsindustri står kunderne i kø for at komme ud at rejse. Alligevel er branchen ikke fuldt ud gearet til at tage imod dem.

Løbende kommer der meldinger fra flere europæiske lande om lange køer i lufthavnene, aflyste fly og strejker. Onsdag morgen forhandlede SAS stadig med Dansk Pilotforening for at undgå en strejke, der kan få alvorlige konsekvenser for det kriseramte flyselskab såvel som tusindvis af rejselystne kunder, der har booket en flyrejse med SAS i den kommende tid.

I Ryanair og Easyjet har der været varslet mindre strejker i blandt andet Spanien, Italien, Portugal og Belgien, og også i British Airways har der været uro.

Læg dertil, at både flyselskaber og lufthavne kæmper med mangel på personale, hvilket har ført til mange tusinde aflyste fly og store mængder ophobet bagage, bl.a. i London og Amsterdam.

»Stort set over en bred kam aflyser flyselskaberne afgange, fordi de kan se, at det ikke kommer til at fungere. De mangler mandskab, de mangler fly, eller også er der ikke mandskab i lufthavnene til at håndtere det. Det kommer til at blive et voldsomt bøvl rundt om i de europæiske lufthavne i år,« forudser aktieanalysechef og ekspert i luftfartsindustrien Jacob Pedersen fra Sydbank.

 

 

Ifølge en stribe medier blev næsten 200.000 europæiske luftfartsansatte afskediget under coronapandemien som følge af luftfartsselskabernes forsøg på at skære i omkostningerne. Nu er der igen åbnet for rejser uden restriktioner, og fly-trafikken ventes denne sommer at være næsten tilbage på niveauet fra før coronakrisen.

Men både lufthavne og flyselskaber har svært ved at få genansat tilstrækkeligt med medarbejdere. Det skyldes bl.a. en generelt lav arbejdsløshed, optræningsforløb på adskillige måneder og corona-forstyrrelser gennem efteråret.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.