45-årige Joshua Dean arbejdede hos Boeings underleverandør Spirit Aerosystems og var en af de første til at advare om, at Boeing havde problemer med 737 Max-flymodellen.
Avisen har talt med Deans familie, som siger, at han begyndte at få problemer med at trække vejret for to uger siden. På hospitalet fik han lungebetændelse og en farlig bakterieinfektion.
Det er anden gang på kort tid, at en whistleblower inden for Boeing har mistet livet. I marts døde John Barnett, der arbejdede i tre årtier med kvalitetskontrol hos Boeing, før han slog alarm om problemer. Politiet formoder, at han har begået selvmord.