Emirates og flydubais prisvindende loyalitetsprogram, Emirates Skywards, sætter ny rekord med mere end 30 millioner medlemmer verden over. Begivenheden fejres med gode tilbud og chancen for at vinde én million Skywards Miles.
Emirates Skywards blev lanceret i 2000 og i løbet af de seneste to årtier er loyalitetsprogrammet vokset støt, og er nu et af de mest anerkendte og værdsatte loyalitetsprogrammer i verden. Med initiativer, der er på forkant med resten af branchen og mere end 150 partnere, fortsætter Emirates Skywards med at sætte nye standarder for, hvad medlemmer af loyalitetsprogrammet kan forvente.
Medlemmer fra 180 lande, fordelt på seks kontinenter
Emirates Skywards-medlemmer kommer fra mere end 180 lande. Et udpluk af medlemmerne kommer fra følgende lande:
- 3,7 millioner medlemmer i Storbritannien
- 3 millioner medlemmer i USA
- 2,2 millioner medlemmer i De Forenede Arabiske Emirater
- 2,1 millioner medlemmer i Australien
- 2,1 millioner medlemmer i Indien
- 122.350 medlemmer i Danmark